Mascara betragtes på en eller anden måde som prikken over i’et, når man lægger makeup. Derfor er der ikke noget at sige til, at vi gerne vil have en, der er pålidelig. I de fleste tilfælde er mascara det sidste trin, når vi lægger makeup, fordi vi er ude efter WOW-effekten. Desværre kan det hele let blive ødelagt, fordi man bruger den forkerte mascara, som klistrer vipperne sammen, pletter øjenlågene eller skaller af. For at vælge en mascara af høj kvalitet, er der nogle enkle og utroligt vigtige regler, du skal kende til. Find ud af, hvad de er!
Sådan vælger du en god mascara, der gør vipperne længere og tykkere
Perfekt makeup, du altid kan regne med?
Det er muligt, men kun hvis du har en mascara af høj kvalitet. Herunder finder du nogle anvisninger, der er lette at følge, så du kan finde en mascara, der siger Spar To til alt.
- Undersøg altid mascarabørsten
Sandheden er, at en stor, kraftig mascarabørste ser lovende ud, fordi vi ubevidst forbinder den med et lignende resultat, når vi bruger selvsamme børste. Men i de fleste tilfælde får vi slet ikke det resultat, vi havde forventet. For at undgå sammenklistrede øjenvipper og pletter på øjenlågene, skal du vælge en ergonomisk mascarabørste, der har den perfekte facon og er lavet af silikone. Det er den eneste slags børste, der kan forme vipperne pænt og adskille dem. Hvert ekstra lag, du kommer på med en sådan børste vil styrke vipperne i stedet for at skade dem. - Pas på mascara med kontroversielle ingredienser
Jo flere syntetiske ingredienser, der er i en mascara, jo værre er den for øjnene og vipperne. En sådan mascara kan irritere øjnene, og den holder sig ikke frisk ret længe. Det sker også tit, at denne type mascara bidrager til udtørring af vipperne. - Vandfast mascara? Nej tak!
Dybest set er en vandfast mascara kun nødvendig to steder: når du er i svømmehal eller på stranden. I stedet er en ’almindelig’ mascara af høj kvalitet som regel holdbar nok til at klare mange dårlige vejrforhold, den skaller ikke af eller løber ned ad ansigtet, ikke engang i silende regn. Det skal siges, at en ’almindelig’ mascara helt sikkert er lettere at fjerne fra vipperne, og det er ikke nødvendigt at gnide hårdt, hvilket får vipperne til at falde ud. Hvis du er på udkig efter en mascara, der holder længe, skal du derfor ikke vælge vandfast kosmetik, men i stedet en ’almindelig’ mascara af høj kvalitet. - Pleje af vipperne
Har du nogensinde hørt om mascara, der plejer vipperne? Dette er et prestigefyldt og innovativt produkt, der kombinerer en perfekt mascara med nogle mildt plejende stoffer. De bedste mascaraer er dem, der indeholder vegetabilske ekstrakter, vitaminer og mikroelementer, der har en positiv indflydelse på vippernes udseende og tilstand. Derfor bør du, når du køber mascara, forsøge at vælge et kosmetisk produkt, der ikke blot vil belægge vipperne men også styrke dem. - Konsistens
Hvis du konstant bruger mascara med en fast konsistens, skal du være klar over, at den hurtigt mister sin virkning under brugen. Med tiden bliver den mere fast og klistret, så den begynder at klæbe vipperne sammen. Hvis du har mulighed for set, skal du derfor altid tjekke konsistensen, før du køber mascaraen. Det bedste er en sart og pudret formel, ikke en der er klistret.
God fornøjelse med indkøbene!